Korsvejen

---

Hver eneste af stationerne er en invitation til at vandre sammen med Herren og erfare den enestående, frelsende pagt, som Herren indgår med os ( med hver enkelt af os ).

Korsvejens 14 stationer har inspireret mig fra min barndom af. Skulle jeg opleve en gangs Fastetid uden at kunne deltage i den smukke andagt, ville jeg have det, som om nogen stjal noget af det allervigtigste fra mig. Jeg mides med kærlighed min tid i folkeskolen, hvor man om fredagen i fastetiden efter skoletimerne blev længere i denne by, hvor både skolen og kirken befinder sig, for at kunne deltage i Korsvejandagten. Den har på en særlig måde præget mit forhold til Jesu lidelse, død og opstandelse. Fra min barndom af har Korsvejen haft en stor indflydelse på min forståelse og tilknytning til Eukaristien: i den grad, at jeg mere og mere søgte at være tættere på de begivenheder, som Eukaristien får os til at gennemleve; i den grad, at jeg især skærtorsdag og langfredag – hvor begivenhederne føles særligt nærværende – ikke mindst som præst har nogle gange haft lyst til at flygte fra alteret og gemme mig bagest i kirken, ja i den sidste bænk med håbet om, at det gør mindre ondt, når man beholder en længere afstand til alterets ( ikke mindst Golgatas ) begivenheder. Samtidig bliver man ved med at stå fast ved Golgata, fordi selve Kilden – begivenhedernes centrum tiltrækker så stærkt, at man af en eller anden grund er istandgjort til både at trodse sin angst og hjertets smerte.

Jeg ønsker enhver, som kommer til at læse de ovenstående overvejelser, at erfare, at Kristus er mere nærværende, end man af og til tror.

Pastor Michal Bienkowski